Hvor længe kan et æg holde?

Hvor længe kan et æg holde? │ Lidt om æg og holdbarhed

Har du nogensinde tænkt over, hvordan et æg egentlig bliver til? Det er faktisk en ret fascinerende proces, som tager omkring 24–26 timer fra start til slut. Det er en længere proces din høne går igennem hver dag - og derfor kan du opleve, at dine høns lægger æg hen over hele dagen, i stedet for på et fast tidspunkt.

I dette blogindlæg ser vi nærmere på:

  • hvordan et æg bliver dannet inde i hønen

  • hvorfor du aldrig bør vaske dine æg

  • hvor længe et æg kan holde sig

  • hvordan du tjekker, om ægget stadig er friskt

  • og hvordan du bedst opbevarer dine æg

____________________________

Fra æggeblomme til æggehvide

Alt begynder med æggeblommen, som dannes først. Hvis der er en hane i flokken, kan ægget blive befrugtet her.

Derefter dannes æggehviden, der består af proteiner, vand og mineraler.
Der findes faktisk to slags æggehvide:

  • en tyk æggehvide tæt omkring blommen

  • og en tyndere æggehvide yderst mod skallen

Den lille snoede streng, du måske har lagt mærke til i ægget, hedder kalazastrengen – den holder æggeblommen på plads midt i ægget.

Æggets beskyttelse – membraner og skal

Omkring æggehviden dannes to membraner, som beskytter ægget:

  • Den inderste beskytter selve æggehviden

  • Den yderste regulerer fugtighed og hjælper med at holde bakterier ude

Til sidst dannes æggets skal, som hovedsageligt består af kalk. Yderst på skallen ligger et tyndt vokslag, der virker bakteriehæmmende og holder ægget friskt.

👉 Derfor bør du aldrig vaske dine æg – vask fjerner vokslaget, og så kan bakterier lettere trænge ind i ægget. Så selvom du vasker ægget i en god mening, gør du det faktisk bare endnu mere modtageligt overfor bakterier udefra.

Æg i farver
Smukke farvede æg fra vores egne høns

____________________________

Hvor længe kan et æg holde sig frisk?

Æg kan faktisk holde sig i mange uger, hvis de bliver opbevaret korrekt. Her er de vigtigste råd:

  • Vask aldrig dine æg
  • Opbevar æg tørt, køligt og mørkt
  • Undgå kontakt med stærkt lugtende varer
  • Stil æg på højkant
  • Vend dem en gang om ugen
  • Gem kun helt rene æg til langtidsopbevaring

Små urenheder kan eventuelt fjernes forsigtigt med fint sandpapir. Men bruger du den metode, bør du ikke opbevare ægget i længere tid.

Sådan tjekker du, om ægget stadig er friskt

Du kan nemt teste friskheden på et æg med et glas vand:

  • Ligger fladt på bunden → helt frisk

  • Står med spidsen nedad og bunden op → bør snart bruges

  • Flyder → ikke længere frisk og bør kasseres

Når ægget begynder at flyde, skyldes det, at luft og bakterier har trængt ind gennem skallen.

Hvordan ser man om et æg kan spises

____________________________

Sådan opbevarer du æg bedst

Der findes ikke ét rigtigt sted at opbevare æg. Nogle foretrækker køleskabet, andre spisekammeret – og mange lader dem stå fremme på køkkenbordet.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at æg opbevares ved ca. 12 grader, tørt, rent og væk fra sollys. Æg, der skal sælges videre, må desuden ikke være ældre end 21 dage fra lægning.

Men for os, der har havehøns, er reglerne lidt mere fleksible – vi kan trygt opbevare æggene, som det passer bedst, så længe de står køligt og tørt. I mange lande vil du også opleve, at æg faktisk ikke står på køl. 

En nem opbevaring af frisklagte hønseæg

Hjemme hos os har vi lige nu 7 høns, så om sommeren har vi masser af friske æg hver dag. For at holde styr på hvilke der er ældst, bruger vi forskellige farvede genbrugsæggebakker.

Vi starter f.eks. med en grøn æggebakke - og når den så er fyldt, sætter vi en ny sandfarvet æggebakke under den. Ved at have flere farver at vælge imellem, bliver det lidt lettere at holde styr på de ældste æg. 

De fine genbrugsæggebakker er desuden en skøn værtindegave med frisklagte æg. Det bliver de fleste glade for! Du finder dem i både 10 styks og 6 styks æggebakker i 8 forskellige farver. Se dem her.

Genbrugsæggebakker fra Rosenbud
De flotte genbrugsæggebakker i termoplast, som tåler opvaskemaskinen

____________________________

Rene redekasser giver rene æg

Friske, rene æg starter allerede i hønsehuset. Sørg for at rengøre redekasserne jævnligt, og brug et blødt og tørt underlag – fx hampestrøelse eller hø.
Du kan også tilføje lidt duftende krydderurter, som hjælper med at holde redekasserne friske og fri for skadedyr. Vi har en skøn urter til redekassen-blanding her.

Vil du lære mere om hvordan du holder dine æg rene? Så læs med her.

Et æg kan virke simpelt – men bag hvert eneste ligger en imponerende proces og et lille stykke naturens magi.
Når du passer godt på dine høns og deres redekasser, får du æg, der både er smukke, friske og fulde af smag.

Hos Rosenbud finder du alt, hvad du skal bruge til glade høns og rene æg – fra økologisk foder til naturlig strøelse og hønsetilbehør, der gør hverdagen nemmere for både dig og dine høns. 

BESØG VORES WEBSHOP MED ALT TIL FORKÆLEDE HØNS

____________________________

Måske ser disse blogindlæg også interessante ud?