Over 30 års passion for høns│Læs historien om Rosenbud

Rosenbud Hønseting - historien om Rosenbud

Historien om Rosenbud begyndte for mere end 35 år siden

Her fik jeg, Vibeke, mine første høns. Og siden dengang har jeg nærmest altid haft høns i haven. Mine børn er vokset op med dem og de kære høns har været en evig kilde til underholdning, de er trofaste, kloge og beroliger i en stresset hverdag.

Mine høns belønner mig med dejlige friske æg og det sundeste kød og egen avl smager nu bedst. Det er og har altid været vigtigt for mig, at jeg og især mine børn spiser sunde kvalitets fødevarer og med egne høns i haven, er jeg sikker på at mine æg ikke indeholder medicinrester og andre usunde ting.

Og når man nu har høns og er glad for farver, teknik og andet grej, der kan gøre hønselivet nemmere, er det nærliggende at dele disse fund med andre hønseglade mennesker.

Men hvordan kommer man på en idé om en hønsebutik?

Det hele begyndte med at jeg ville så gerne have lyserøde æggebakker til mine friske æg. Æggebakker i farver og æggekarrusellen var de første produkter i butikken, men snart blev det til flere ting og i efteråret 2014 satte jeg mig for at lave min første webshop og i dag er det jo vokset til denne skønne forretning dedikeret til os hønsefolk – og nu er jeg heller ikke alene om Rosenbud længere.

Johanne og Vibeke fra Rosenbud Hønseting

Rosenbud blev en familievirksomhed i 2023

Fra det sene forår i 2023 var jeg så heldig, at min datter Johanne gik ind i Rosenbud fuldtid. Hun er opvokset med høns og efter et par år i storbyen, var hun klar til at vende tilbage til landlivet, høns og nye muligheder i Rosenbud.
Derfor driver vi det i dag sammen, mor og datter – og det er også altid os du vil møde på telefonen, e-mail eller vores sociale medier.

Vi har lige nu 5 forkælede høns gående i haven; 3 skønne sølvrandede Wyandotter og to Faverolles. Alt du finder hos Rosenbud bliver testet og afprøvet af os selv og vores høns.

Vi driver Rosenbud fra Stensved, Sydsjælland hvor vi både bor og har vores lager.

Vibeke Pold fra Rosenbud hønseting 
Vibeke fra Rosenbud
Primært ansvarlig for vareindkøb, nye produkter og kundeservice
Johanne Pold Jacobsen fra Rosenbud Hønseting
Johanne fra Rosenbud
Primært ansvarlig for hjemmeside, sociale medier og annoncering
Mail: jj@rosenbud.dk

De forkælede høns fra Rosenbud
Primært ansvarlige for produkttestning samt modelarbejde

Hos Rosenbud tager vi livet med høns seriøst!

Vi er stolte af vores hønse-forretning, for vi synes faktisk det er noget os hønsefolk mangler. En forretning der tager livet med høns seriøst!

Derfor bliver alle vores varer gennemtestet af os selv – og vi tager aldrig noget ind i vores forretning, som vi ikke selv kan stå inde for. Her er det godt selv at komme med over 30 års erfaring!

Langt de fleste af vores varer har vi solgt i mange år. For eksempel den populære automatiske hønselem, Chickenguard, som vi har forhandlet de sidste mange år og altid får de nyeste modeller som de første forhandlere i Danmark.  

Men vi sælger ikke kun varer hos Rosenbud. Vi er også glade for at dele ud af vores viden om livet med høns – både i vores mere end 60 blogindlæg samt på sociale medier og i nyhedsbrevene. Her er viden for både nye hønseejere som gamle. 

Hos Rosenbud bliver alle høns forkælede

Hos Rosenbud synes vi alle høns fortjener at være forkælede – og vi har gjort det til vores mission at sørge for, at så mange høns ude i jeres haver lever deres bedste liv. Om det er med 100% økologisk foder, aktivering til hønsegården eller innovative vand- og foderløsninger, så er det noget du finder hos Rosenbud.

Forkælede høns hos Rosenbud

Tusind tak for din tid og støtte til vores lille virksomhed

Alt støtte betyder enormt meget for en mindre virksomhed som vores, så et kæmpe stort tak til både nye og gamle kunder. Og tak fordi du havde lyst til at læse med og lære mere om Rosenbud. Nu skal vi ud og kigge efter nye hønseting, som du ikke vidste dine høns manglede!


De bedste hønsehilsner,

Johanne og Vibeke
fra Rosenbud

Johanne og Vibeke fra Rosenbud Hønseting