Biologisk bekæmpelse til høns

Høns får af og til utøj og mange tyr til gift i forskellige udformninger, men måske kan problemet løses ved mere miljøvenlige metoder. Er du så uheldig at have fået mider ind i din hønsefamilie, er der kun en vej. Grundig rengøring af hele huset indvendig og af deres hønsegård, udsæt evt. rovmider som elsker blodmider og hold hønsehuset rent, tørt og ryddet.


Rovmider elsker blodmider og ved at udsætte dem i hønsehuset, kan du holde de små bæster på afstand af dine høns. Kalkbensmider er en anden mide, der bor i hønens skæl på benene, ja de kan faktisk også slå sig ned i næbomgivelserne. Kalkben skal man behandle straks det opdages, da det kun bliver værre. Kovaline er et universalmiddel til behandling af småsår, rifter og kalkbensmider.

14 resultat
Tilbud
Skumrens + Hønsehus skraber
199,00 kr 268,00 kr
Varer i kurven
Vælg variant
Skumrens
149,00 kr
Varer i kurven
Varer i kurven
Varer i kurven
Varer i kurven
Varer i kurven
Varer i kurven
Varer i kurven
Varer i kurven
Udsolgt
Varer i kurven
Tilbud
Chicken Combo - sæt med 4
299,00 kr 396,00 kr
Varer i kurven
Vælg variant

HVER DAG GÅR JEG UD TIL MINE HØNS…

Og en dag så jeg det, alle hønseejere frygter, mystiske små pletter på de frisk lagte æg. PANIK PANIK, den første tanke er hvordan får jeg det her udryddet hurtigt og begyndte at søge google efter løsning på problemet.


Her opdagede jeg så, at der er ligeså mange forslag som der er mennesker med høns, nogle opfordrer ligefrem til at bruge loppemidler beregnet til hunde og katte eller krystallinsk støv til at kvæle de små kryb med.


Gode råd er der nok af, så jeg brugte min sunde fornuft og kom i tanke om en ven, der holder slanger og han brugte nogle rovmider, hvis hans slanger fik blodmider. Jeg tænkte at det var en god ide, som ikke var giftig for mig og mine høns, så det blev straks testet og pletterne på æggene forsvandt.

HAR DU FÅET BLODMIDER?

Det kan du tjekke, ved at tørre en siddepind af med en fugtig klud - bliver den rød, har du fået blodmider i huset.


Så er der kun en vej - tøm huset for alt løst inventar, vask det i varmt sæbevand, skyl og lade det tørre, meget gerne i sollys. Hønsehuset skal også have en omgang med vand og sæbe, bedst er det hvis huset kan skilles ad og dele vaskes hver for sig. lad det hele tørre.


Har du et træhus kan du forsigtigt med en ukrudtsbrænder svitse svært tilgængelige steder.


Har du et af de nye hønsehuse i plast er det nemt, bare skil huset ad, vask det grundigt, skyl og lad det tørre helt, før det samles.


Drys derefter alle redekasse og bundlag i hønsehuset med rovmider og så du er godt på vej til et blodmidefrit hønsehus uden brug af gift.


BLODMIDER KAN IKKE OVERLEVE FROSTVEJR...

... men det kan dine høns.


Så tænk forebyggende om vinteren, får vi udsigt til en god frostperiode, er det en god ide at ordne hønsehus som ovenstående og lad endelig huset få frost bagefter.

NYE HØNS

Når du køber nye høns, så se altid deres hønsehuse og de andre høns i flokken. De skal gerne se sunde og velplejede ud, for det er så ærgerligt at komme hjem med blodmider eller kalkben og så få smittet sin egen flok. Det er ikke altid man kan se den slags kryb, så forebyggelse er altid at foretrække.


At have høns i haven er skønt, man får dejlige solgule friske æg hver dag, men de kære høns, kan ligesom andre, der færdes i naturen få utøj.


Det er altid godt at forebygge med jævnlig rengøring af hønsehus og inventar. Find en rutine der passer dig og du er godt gang med at sikre dig mod utøj.

HVORDAN BEKÆMPES KALKBENSMIDER?

Kalkbensmider (Cnemidocoptes) hos høns viser sig ved at skællende på hønenes ben bliver tykke, nogen gange ser det ud som om skællene står ud i luften og er det rigtigt slemt kan området omkring næbbet også være angrebet.


ROVMIDER SPISER BLODMIDERNE

Der findes mange forskellige slags bekæmpelsesmidler til utøj på høns og andet fjerkræ, men man skal tænke sig grundigt om, især os der holder høns i haven for at få gode sunde æg og kød. Her er det jo nemt og ufarligt med biologisk bekæmpelse.


TEKNISK INFORMATION

Blodmider er små blodsugende parasitter med 8 ben, de har en temmelig stor krop og har en rød eller mørkegrå farve. De er svære at se med det blotte øje.



BLODMIDENS LIVSCYKLUS

Blodmidens liv kan opdeles i 5 faser: æg, larver, 2 nymfe og et voksens stadie.


Den ideelle temperatur for udvikling af blodmider er 27 grader C og fugtige omgivelser. Blodmider lever ca. 30 dage. De levende mider tåler ikke over 40 grader eller under 3 grader i mere end 8 dage eller at luftfugtigheden kommer under 30%.


Blodmidernes æg kan sagtens overleve op til 2 år. Æggene klækkes ved de rigtige temperaturer og luftfugtighed, og som regel giver vores hønsehuse de ideelle betingelser om sommeren, til udklækning af æg. Når ægget klækkes kommer der en lille larve, som ikke kan suge blod og kun kan bevæge sig over korte afstande. Disse larver er meget små og farveløse og derfor meget svære at se med det blotte øje.


Efter 2 døgn som larve, udvikles en nymfe med hård hud. Denne fase strækker sig over 5-10 dage og i denne fase begynder blodmiden at suge blod og så får blodmiderne den røde farve, som gør det lettere for os at se dem.


Næste udviklingstrin, hvor blodmiderne gror fra nymfe til voksen individ, er for blodmidenymferne et kritisk stadie, mens de udvikler sig til voksne blodmider, vil de gemme sig, da deres mobilitet er ringe og de derfor er lette ofre for rovmider. De voksne blodmider kan nu formere sig og lægge æg. Hanmiderne er ca. 3 gange mindre end hunmiderne, men begge suger blod.

En hunblodmide kun suge blod svarende til sin egen vægt 15 gange.


Blodmiderne kommer frem i mørke fra deres skjulesteder og vil kravle op på de sovende høns for at suge blod. Når det bliver lyst, vil blodmiderne igen gemme sig i mørke revner eller i redekasser og bundlag. Æggene lægges på mørke og fugtige steder og cyklus starter forfra. Blodmider kan formere sig meget hurtigt, hvis de rigtige betingelser er tilstede og blodmider er ikke bare til gene for høns og kyllinger.


Et massivt angreb kan føre til manglende ægproduktion, blodplettede æg og dødsfald i hønseflokken. Da blodmider jo suger blod, kan de også overføre smitsomme sygdomme mellem deres værter.


Blodmider kan forsøge at suge blod fra mennesker, hvilket kan give kløe og udslet og enkelte mennesker kan få alvorlige allergiske reaktioner af blodmidebid.


Kilder: Videncenter for Landbrug, Refona, Stormøllen, 16. august 2015


Rovmider til bekæmpelse af blodmider, kræver varme for at udvikles og formere sig, men det gør blodmiderne også


Og har du brugt kemiske insektmidler forinden rovmiderne sættes ud, bliver resultatet ikke effektivt- rovmider er jo lige så følsomme overfor kemi som blodmiderne.


Alle dyr, der færdes frit ude, vil få utøj al forskellig slags, det kan ikke undgås. Men vi kan holde det nede ved at holde vores høns omgivelser rene og give dem mulighed for støvbade, enten mange steder eller ved at skifte støvbadet jævnligt.


Almindelig tør havejord er det bedste til støvbade, vil man gøre det helt frit for evt. skadedyr, kan man bage jorden i en ovn ved 100 grader i ca 20 minutter, eller til at jord er gennemvarmet, men pas på, det skal køle af før det bruges :-).


I Danmark får vi da heldigvis vinter og det kan utøj, der lever i huse og sprækker ikke tåle og en god frostfyldt vinter, fjerner mange af de små skadedyr, som kan angribe vores høns.



VIBEKES ERFARINGER

Jeg tester alle produkter før de kommer her på webshoppen. Jeg har selv haft problemer med blodmider og var lykkelig, da jeg fandt ud af, at de kan bekæmpes med rovmider.

Jeg sætter rovmider ud i mine hønsehuse hver 4. uge fra april til oktober og de sidste år, har jeg været forskånet for de blodsugende bæster i mit hønsehus