Regler for fugleinfluenza

Fugleinfluenza | Opdateret status og retningslinjer

Fugleinfluenza er en tilbagevendende tilstand i danske vildfugle og afhængig af smitsomheden, gælder der særlige regler for høns og andet fjerkræ.

Reglerne for fugleinfluenza kan være kompliceret, når man blot har høns i haven til eget forbrug. Og reglerne for hvad man må og skal kan være tvetydige fra Fødevarestyrelsen. Så vi prøver at give en grundlæggende forståelse for dem i dette blogindlæg – samt den seneste opdatering på situationen med fugleinfluenza i Danmark.

Nyt om fugleinfluenza

Opdateret d. 21.december 2023

Fødevarestyrelsen er nu kommet med en opdatering af reglerne som tydeliggør, at har du mindre end 100 fugle i fangenskab (altså høns hvor æg og kød udelukkende bruges i din egen husholdning) er undtaget fra reglerne om fugleinfluenza. Men fødevarestyrelsen anbefaler at man følger reglerne for at begrænse eventuel smitte.

Opdateret d. 19. december 2023

Der er kommet nye skærpede regler d. 18. december 2023. Det betyder, at fjerkræ skal holdes under net, tag eller holdes indendørs. Overdækningen skal enten være et fast tag eller et net, hvor der er højst er 20 cm mellem trådene. 

Dine fugle er dog undtaget fra kravet, hvis:

  • Du har fugle i fangenskab (læs om den definition to afsnit nede) og kun har 100 stk. eller derunder eller
  • Din hønsegård er 40 m2 eller mindre eller
  • Du holder ænder eller gæs, og deres udearealer.
    • ikke overstiger 4,5 m2 pr. and/gråand eller 15m2 pr. gås.
    • hvis du samtidig på anden måde har iværksat foranstaltninger, der til enhver tid sikrer mod at vildtlevende fugle kan lande og opholder sig i udearealerne. 

Kilde Fødevarestyrelsen 

Hvad er fugleinfluenza? 

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom, som rammer fugle.

Fugleinfluenza forårsages af vira af familien​​​ Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Influenza A-virus inddeles i undertyper på baggrund af deres H- og N-antigener.

For øjeblikket kendes der 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7. Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.

Influenza A-virus inddeles i to grupper på grundlag af der​​es evne til at forårsage sygdom hos modtagelige fugle:

Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed. Indtil videre er det kun virus af undertyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI.

Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos fjerkræ, primært i luftvejene, medmindre der indtræder en forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer. LPAI H5 og H7 har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type.
Kilde: Fødevarestyrelsen

Forskel på fjerkræ og fugle i fangenskab

I følge Fødevarestyrelsen, skal fjerkræ og fugle i fangenskab opdeles på følgende måde. 

Fjerkræ er fugle, der opdrættes eller holde med henblik på kødproduktion, konsumægs-produktion eller produktion af andre produkter uanset race. Det går også under definitionen fjerkræ, hvis man avler fugle til ovenstående formål eller holder fugle for fornyelse af vildt bestande.

Fugle i fangenskab er derimod alle andre fugle end fjerkræ efter definitionen nævnt ovenfor, hvor du udelukkende anvender æg, kød og andre produkter fra fuglene i din egen husholdning. (Det er efter vores forståelse hos Rosenbud og Frit Fjerkræ gældende for vores havehøns, hvor vi kun spiser æg og kød i husholdningen).

Der er tre gældende regler, du skal kunne svare ja til for at sige, at du har fugle i fangenskab:

  • Holder du fugle for at deltage i opvisninger, kapflyvning, udstillinger og konkurrencer?
  • Eller avler du fugle med henblik på salg til disse formål?
  • Og anvender du udelukkende eventuelle produkter fra dine fugle i din egen husholdning?

Hvis du derimod forærer dine æg væk til venner og familie eller giver en slagtet høne til nogen udenfor husholdningen, vil din bestand blive betragtet som fjerkræ – og her gælder reglerne for forebyggelse mod fugleinfluenza.

Regler for forebyggelse af fugleinfluenza

Her kommer definitionen til at have en stor betydning for hvordan du skal håndtere fugleinfluenza. Reglerne gælder nemlig for fjerkræ - og ikke for fugle i fangenskab.

For fjerkræ gælder følgende regler: Dine fugle skal enten holdes indendørs, i en voliere eller i indhegning med overdækning. Overdækningen skal være enten et fast tag eller et net, hvor der højst er 20 cm mellem trådene. Hvis dele af udearealet er bevokset med træer eller større tætte buske, kan disse erstatte kravet om overdækning i det areal, hvor træerne eller buskene dækker. Resten af udearealet skal fortsat overdækkes med net eller fast tag. Alt foder og vand skal desuden placeres indendørs eller under fast tag eller fast overdækning.(Fødevarestyrelsen)

Fugle er dog undtaget fra kravet, hvis man har fugle i fangenskab og kun har 100 stk eller derunder. Hvilket vil sige, at det virker til at Fødevarestyrelsen acceptere at der ingen gældende regler er for høns i haven, hvor man udelukkende selv spiser æggene og kødet. 

Det er dog svært at være 100% sikre på Fødevarestyrelsens opfattelse af deres egne regler, hvilket man blandt andet også kan forstå på Frit Fjerkræs Facebookside.

Derfor anbefaler vi, at man følger reglerne for at holde sine høns i indhegning - er din hønsegård mindre end 40 m2 behøver den ikke være overdækket – og er den større end det, så overdæk den med enten fast tag eller et net, hvor der højst er 20 cm mellem trådene. 

På den måde er man sikker på, at man har gjort sit for at begrænse smitten med fugleinfluenza.

regler for indhegning af fjerkræ i fangenskab

Forebyggelse af fugleinfluenza

Det er vigtigt at holde øje med sit fjerkræ. S​ymptomerne på fugleinfluenza kan være forskellige, men generelt vil dyrene hurtigt blive syge, og mange af dem vil dø. Høns og kalkuner er mest modtagelige for sygdommen, mens svømmefugle som fx ænder kan have fugleinfluenza uden at dø af det, men kan alligevel smitte andre fugle.

For at passe på sit eget og andres fjerkræ er det vigtigt, at man overholder følgende:

    • Lad ikke fremmede komme ind til fjerkræet, og undgå selv at gå ind til fremmede fjerkræ.

    • Hold rent ved indgangen til fjerkræet.

    • Tørlæg vandpytter og vandhuller i hønsegården og volieren.

    • Skift fodtøj, eller vask og desinficér fodtøj efter ophold i hønsegården. Køb et par hønsetræsko

    • Vask forurenet tøj med sæbe ved en temperatur, som anbefales for det pågældende tøj, og med en sæbemængde svarende til vandets hårdhedsgrad.

    • Smitte med fugleinfluenza kan sidde på fodtøj, der har været brugt i naturen, fx ved moser og i parker, hvor der er vandfugle.

    • Vask hænder efter kontakt med fjerkræ.

    • Har man været i udlandet, bør man ikke have kontakt med fjerkræ i 48 timer, efter at man er kommet hjem.

  • Kilde: Fødevarestyrelsen