Dahlia Mix Gødning 5-10-9
Dahlia-mix – gødning til dahlia og georginer
Den optimale næring til store planter og masser af blomster
Terra Aquatica Dahlia-mix er til dig, der vil give dine dahlia eller georginer de allerbedste betingelser for en lang og rig blomstring.
Derfor er Dahlia-mix et godt valg
- Optimal gødning til dahlia og georginer
- NPK-forhold på 5-10-9 – ideelt til blomstrende knoldplanter
- Understøtter kraftig blomstring og stærke knolde
- Højt koncentreret – rækker til ca. 400 liter gødningsvand
- Indeholder Terra Aquatica Tripart Bloom 1 L + Tripart Micro 0,5 L
Udviklet til dahliaens særlige behov
Dahlia er en knoldplante, som har brug for et lidt anderledes gødningsforhold end mange andre sommerblomster. Får planten for meget kvælstof (N), vokser den masser af flotte grønne blade – men sætter færre blomster.
Derfor har dahlia brug for en gødning med lavere kvælstof og højere indhold af fosfor og kalium, som understøtter blomstring og udvikling af sunde knolde.
Når du blander 1 del Terra Aquatica Tripart Micro med 2 dele Tripart Bloom, får du en NPK-sammensætning på 5-10-9 – et næringsforhold, der ligger meget tæt på det ideelle til dahlia og georginer.
Det giver planterne de bedste forudsætninger for kraftig vækst og masser af blomster hele sensommeren.
Sådan gøder du dine dahlia
Start med at gøde dine dahlia 4–6 uger efter fremspiring, når planterne for alvor er kommet i vækst.
Herefter kan du gøde hver 3.–4. uge gennem sommeren, så planterne løbende får den næring, de har brug for til at udvikle nye blomster.
For at opnå den optimale NPK-sammensætning anbefaler vi følgende blanding:
- 1,25 ml/L Tripart Micro
- 2,5 ml/L Tripart Bloom
Bruger du en almindelig 10 liters vandkande, svarer det til:
- 12,5 ml Micro
- 25 ml Bloom
Dahlia – sensommerens mest gavmilde blomst
Dahlia er en af de mest taknemmelige blomster, man kan dyrke i haven. De findes i et væld af farver og former og er fantastiske både i blomsterbedet og i buketter.
En enkelt plante kan i gennemsnit give omkring to blomster om ugen fra midt juli til frosten. Derfor har dahlia også brug for løbende næring gennem sæsonen.
Med den rette gødning giver planterne til gengæld en overdådig blomstring hele sensommeren.
Vil du lære mere om de smukke dahlia? Så har vi skrevet et blogindlæg om det her.