Sussex høns - bliv klogere på racen her

Sussex | De pålidelige havehøns

Sussex høns er et godt valg til både nybegyndere og de mere erfarne hønseejere. Med Sussex høns får man nogle søde omgængelige høns, som er dygtige til at lægge mange æg. 

  • Deres venlige temperament gør dem velegnede til de fleste hønsegårde og de kan sagtens blandes med andre racer
  • De er pålidelige æglæggere, som giver omkring 220 æg om året
  • De er hårdføre og robuste, så de passer helt fint ind i det danske klima

Historien om Sussex høns

Sussex høns stammer fra det sydlige England og nærmere bestemt Sussex. De er blevet opdrættet gennem århundreder og er kendt for at være pålidelige æglæggere og gode kødkvalitet. De blev fremavlet ved at krydse lokale hønseracer med de mere velkendte racer Dorking, Cochin og Brahma. Sussex hønsene popularitet voksede i både England samt resten af Europa på grund af deres venlige temperament og pålidelighed når det kommer til æglægning. Derfor er de også fortsat i mange hønsehold i dag og er en aldeles populær hønserace.  

Temperamentet hos de søde Sussex høns

Sussex høns er kendt for deres venlige og rolige temperament, der gør dem oplagte som havehøns. De har en meget mild natur og er ofte betragtet som tamme og håndterbare hønseracer. De er en relativ tung race, som derfor også nemmere kan holdes bag hegn, da de ikke er specielt flyvske.

Sussex høns er gode æglæggere og man kan forvente op mod 220 æg om året. Deres æg er lysebrune og har en vægt på ca. 55 gram.

Sussex høns er også rolige og omgængelige, og kan derfor sagtens passe ind sammen med andre hønseracer, hvis man ønsker det. De er derfor gode til både nybegyndere med høns og dem med lidt mere erfaring, som ønsker en produktiv høne. 

Farvevarianter af Sussex høns

Sussex høns kommer i en række farvevarianter, hvor de mest typiske er en lys Sussex med en hvid fjerdragt og sort halskrave og halefjer, rød Sussex med en dyb, rødbrun fjerdragt og sort halskrave og halefjer. Du kan også finde Sussex i en sølvgrå variant, lavender og en coronation Sussex, som er den eneste uden sort halskrave og sorte halefjer.

Sussex kommer som mange andre hønseracer i en dværgrace, som ligner en typisk Sussex høne bare i mindre størrelse. 

Vægt

  • Hane op til 3,5 kg og høner op til 3 kg
  • En dværg-Sussex hane vejer ca. 1000 gram og dværghønen 800 gram

Æg

Som nævnt ovenfor er Sussex gode til at lægge æg og du kan forvente omkring 220 æg om året i en fin lysebrun/beige farve.

  • Æggene vejer ca. 55 gram
  • Dværgæg vejer ca. 35 gram

Sussex høns - bliv klogere på hønseracen her