Kalkben hos høns – årsager, symptomer, smitte og pleje

Kalkben er en almindelig og meget smitsom lidelse hos høns, som skyldes kalkbensmiden (Knemidocoptes mutans). Selvom navnet kan få det til at lyde som en sygdom, er det faktisk en mide, der lever under skællene på hønsenes ben.

Miderne graver sig ned i de yderste hudlag, hvor de lever af hud- og skælceller. Samtidig udskiller de et sekret, som får benene til at udvikle de karakteristiske kalkagtige, fortykkede og ujævne skæl. Ubehandlet kan angrebet blive smertefuldt og i alvorlige tilfælde medføre hævede ben, deformeringer og nedsat bevægelighed.

Kalkben kan hurtigt blive et tilbagevendende problem i en hønseflok, fordi miderne smitter meget let mellem høns. Derfor er det vigtigt at reagere, så snart de første symptomer viser sig.

Symptomer på kalkben

De første tegn er ofte lette at overse, men udvikler sig gradvist.

Typiske symptomer er:

• Rejste eller løftede skæl på benene.
• Fortykkede og ru ben.
• Hvide eller kalkagtige belægninger mellem skællene.
• Tør og ujævn hud.
• Irritation og kløe.
• I svære tilfælde fortykkelse omkring næb og hoved samt problemer med at gå.

Hos racer med fjer på benene kan kalkben være vanskeligere at opdage, da fjerene skjuler de første tegn.

Kalkbensmidens livscyklus

Kalkbensmiden lever hele sit liv på værtsdyret. Den opholder sig i de yderste hud- og skællag på benene samt i områder uden fjer, eksempelvis omkring næbbet.

Miden har en relativ kort livscyklus på 14-21 dage.

Efter parring forlader hanmiden sin skællomme for at opsøge en hun. Den befrugtede hun graver en ny lomme i huden, hvor den føder levende larver. Larverne udvikler sig gennem to nymfestadier, inden de bliver voksne og danner deres egne skællommer.

Det er denne konstante formering, der gør, at et mindre angreb hurtigt kan udvikle sig til et alvorligt problem, hvis det ikke behandles.

Sådan smitter kalkben

Kalkbensmider smitter først og fremmest ved direkte kontakt mellem høns.

De kan desuden overleve i kort tid i omgivelserne, hvilket betyder, at hønsehuse, siddepinde, redekasser og støvbade også kan være smittekilder.

Hvis en flok opholder sig længe på det samme område, kan smittepresset blive meget højt, og det bliver vanskeligere at komme problemet til livs.

Derfor anbefales det at:

• rengøre hønsehuset grundigt
• udskifte al strøelse
• udskifte eller rense bundmaterialet i hønsegården
• rengøre siddepinde og inventar
• flytte hønsene til et rent område, hvis det er muligt

Har man mulighed for at skifte mellem to hønsegårde, kan det være en stor fordel i forebyggelsen.

Pleje af kalkben

Det er vigtigt løbende at pleje hønens ben, hvis der før har været kalkben i flokken.

Da miderne ofte allerede har spredt sig, inden de første tegn bliver synlige, anbefales det at behandle hele flokken – også de høns, der endnu ikke viser symptomer.

Behandlingen bør bestå af både pleje af hønenes ben og en grundig rengøring af omgivelserne. 

Et godt plejeprodukt hjælper med at:

• blødgøre de fortykkede skæl
• pleje og beskytte huden
• understøtte hudens naturlige regeneration
• skabe ugunstige forhold for miderne

Ved store angreb, hvor hønsenes løb er meget fortykkede og det måske også har spredt sig til næbregionen, bør en dyrlæge kontaktes. Vi har lavet en liste over dyrlæger der behandler høns

Fjern aldrig skællene

Det kan være fristende at pille de løftede skæl af, men det bør man aldrig gøre.

Skællene beskytter huden, og hvis de fjernes med magt, kan der opstå sår, blødninger og infektioner. Med korrekt behandling vil hønen gradvist udskifte sine skæl naturligt. Hele fornyelsen af benenes skæl kan tage op til et år.

Forebyggelse er den bedste løsning

Kalkben er betydeligt lettere at forebygge end at behandle.

Du kan mindske risikoen ved at:

• aldrig købe høns med tegn på kalkben
• holde hønsehuset rent og tørt
• rengøre siddepinde regelmæssigt
• udskifte jorden i støvbade, der bruges ofte
• give hønsene god plads og adgang til friske arealer
• kontrollere benene jævnligt, så et angreb opdages tidligt

En god hygiejne kombineret med regelmæssig kontrol af hønsenes ben er den mest effektive måde at holde kalkbensmider væk fra flokken på. Ved hurtig indsats kan de fleste angreb bekæmpes, inden de udvikler sig til et større problem.