Brakel hønseracer - bliv klogere på den belgiske hønserace

Brakel | De belgiske høns

Brakel er en hønserace fra Belgien og området Nederbraklen, hvor der findes optegnelser om racen helt tilbage fra middelalderen. I dag er det en sjælden race, som der har været et stort arbejde i at bevare.

  • En mellemstørrelse race på omkring 3-4 kg
  • Rimeligt stabile æglæggere med omkring 180 hvide æg om året
  • En af de mere sjældne racer, som i dag næsten er forsvundet

Historien om Brakel høns

Brakel (eller Braekel) er en belgisk hønserace. Deres historier kan faktisk spores helt tilbage til 1416 og derfor en af de ældre europæiske hønseracer. Den har tidligere været populær i Europa – og også her i Danmark. Men i dag er den blevet svære at finde, selvom det er en utroligt fin hønserace. Vi er heldige med selv at have dem i vores egen hønseflok.

Brakel høns kommer i to farvevarianter her i Danmark: guld og sølv. De findes desuden både i dværg og almindelige. I resten af verden kan man støde på lidt flere forskellige farvevarianter af Braklen, f.eks. guld/sølvrandede og en citron-variant. Hønsene er meget smukke med en ensfarvet hals og både høns og haner har en kam, hvilket er lidt atypisk. Man kan skelne mellem haner og høner ved at kigge på længden af halefjerene. Her har hanerne typisk en lang og mere prangende hale end hønerne.

Brakel høns er en mellemstor race, hvor hanerne vejer omkring 3 kg og hønerne en smule mindre på 2,5 kg. Da de stammer fra Belgien er de fine i vores klima og er kendt som nogle meget nøjsomme høns.

Selvom deres vægt putter dem i mellemstørrelse racer, er de mere flyvske end de fleste andre racer i den vægtklasse. De er glade for at flyve op og sidde på pind. Så har man brug for at holde dem indenfor bag et relativt lavt hegn, er det ikke sikkert det er racen for dig.

Temperamentet hos Brakel høns

Brakel høns er aktive og hårdtarbejdende høns, som har et venligt om end sky temperament. De er ikke de store kælehøns, men elsker derimod at bruge deres tid på at gå rundt og rode i jorden efter insekter, frø og andet godt. De bliver ikke ofte skrukke, men er gode til at lægge cirka 5 æg om ugen.

Siden de lægger færre æg end nogle andre hønseracer, har de også et længere liv. De lægger æg længere end mange andre racer og man kan forvente at have nogle søde høns i en del år med braklerne.  

Farvevarianter af Brakel

Som nævnt ovenfor kommer Brakel (Braekel) oftest i enten sølv eller guld her i Danmark. Da racen ikke er specielt udbredt, vil det være en sjældenhed at finde andre nuancer. Men selv i enten sølv eller guld er det nogle ufatteligt smukke høns.

Vægt
Det er en mellemstor race. 

  • Hane op til 4 kg og høner op til 3 kg for den store race, men kan svinge fra opdrætter til opdrætter, da racen er blevet blandet med den mindre race gennem årene.

Æg
Brakels ligger omkring 180-200 æg om året og æggene er hvide. Det er mellemstore æg.

  • Æggene vejer ca. 55-60 gram
Brakel høns