
Paduaner | De italienske pragthøns
Paduaner er en italiensk hønserace, som især er fremavlet som prydhøns på grund af deres særlige udseende. Det er dog stadig nogle søde, relativt produktive høns man sagtens kan have i sin have, hvis man er villig til at give dem de rette levevilkår.
- Paduaner er en mellemstor race på mellem 2-2,5 kg
- Er især kendetegnet ved deres store kugleformede fjerhjelm på hovedet og deres plyssede udseende
- De lægger omkring 150-180 om året i hvid.
Historien om Paduaner høns
Paduaner høns er en italiensk hønserace fra det norlige Italien i regionen omkring Padova (på engelsk kaldes racen også Padovana). Racen blev især populær omkring 1600-1700-tallet blandt den europæiske adel og kongelige på grund af dens unikke udseende. Faktisk kan man se racen afbildet i meget kunst fra den tid. Den var især udbredt i Holland, Frankrig og England, hvor der også blev videreudviklet på mange af de farvevarianter, som findes i dag. I 1800-talet var den en af de mest prestigefyldte prydhøns i Europa.
Det menes at racen er en blanding af gamle europæiske hønseracer og nogle mere eksotiske racer fra Asien, hvilket har givet dem deres meget karakteriske udseende med plyssede fjer og en hjelm af fjer på hovedet.
Temperamentet hos de karakteriske Paduaner
Selvom Paduanere især er kendt for deres fine udseende, er det faktisk nogle helt fine havehøns. De er generelt rolige, nysgerrige og venlige høns. De kan dog godt være en anelse forsigtige og vil virke undersøgende overfor deres omgivelser og mennesker. Deres store fjerhelm kan også give dem et begrænset synsfelt, hvilket kan få dem til at fremstå mere ”nervøse”, da de kan have svært ved at have et overblik over deres fulde omgivelser.
Paduaner har på grund af deres fjer brug for at kunne gå ind i helt tørre områder – f.eks. et stort hønsehus, en stald eller en overdækning, der kan holde dem tørre i vådt vejr. Det er ikke den mest praktiske hønserace til det danske klima, men de kan bestemt være arbejdet værd, hvis man gerne vil have en smuk blanding af en prydhøne, der også lægger æg.
Paduaner lægger omkring 150-180 æg om året, så de er ikke super æglæggere – men man kan stadig forvente æg langt de fleste dage i sommerhalvåret. Æggene er hvide og vejer omkring 50-55 gram.
Varianter af Paduaner høns
Paduaner er kendt for deres specielle fjerdragt, der får dem til at se helt fluffy ud. Fjerhjelmen på hovedet er også meget karakteristisk. Racen er mere sjælden, men man vil kunne finde den i farvevarianter som sort, hvid, guld-sortbroget, sølv-sortbroget, blå og chokolade.
Vægt
- Haner vejer ca. 2-2,5 kg og høner 1,5-2 kg
Æg
Paduaner lægger omkring 150-180 æg om året, men er ikke en af de mest produktive racer. Æggeskallen er hvid.
- Æggene vejer ca. 50-55 gram
