
Bielefelder | De tyske alsidige høns
Bielefelder er en hønserace med masser af substans — både i kroppen og karakteren. Hvis du søger en hønserace, der kombinerer produktiv æglægning, solid kødproduktion og et roligt gemyt, er Bielefelder absolut et af de bedste valg. Så hvis du elsker at have smukke høns, der samtidig lægger en masse gode æg og eventuelt kan bruges som kødhøns, er Bielefelder et oplagt valg til dig.
- Bielefelder er en mellemstor race med høner på omkring 3 kg og haner omkring 3,5-4 kg.
- Gode æglæggere med omkring 200-230 æg om året i lysebrune farver
- Særligt kendte for at kunne skelne mellem haner og høner allerede ved klækning
Historien om Bielefelder
Bielefelder stammer fra Nordrhein-Westfalen i Tyskland, nærmere bestemt Bielefeld-området — deraf navnet. Racen blev fremavlet i begyndelsen af 1970’erne gennem krydsninger mellem flere forskellige racer som New Hampshire, Amrocks og Welsumer. Formålet var at skabe en “alt-i-en”-høne: god æglægger, god til kød, robust og velegnet til både varme og kolde klimaer. Derfor er det også en oplagt høne her i Danmark, da den er velegnet til vores skiftende temperaturer
Temperament hos de alsidige Bielefelder
Bielefelder er velkendt for at være rolige og venlige høns. De er både nysgerrige og tillidsfulde, hvilket gør dem til en fornøjelse at have som havehøns. De kan dog også lide at bevæge sig frit, følge med i livet i haven og mange oplever dem som kærlige og nemme at have med at gøre.
De er som sagt robuste overfor det danske klima, da de stammer fra Tyskland. Det er en stor force, at de ikke er sarte overfor vores skiftende temperaturer. Og helt generelt er det ikke en sart hønserace, men en mere robust en af slagsen der kan klare både vind og vejr.
En praktisk ting ved Bielefelder høns er, at man kan kønsbestemme dem allerede ved klækning. Kyllingerne har nemlig forskellige farveaftegninger alt efter om det er en høne eller hane.
En hanekylling vil oftere have en lysere dunfarve med en lys/gul plet på hovedet. Deres ryg/vinger er mere uens i farvemønsteret og lysere end hos hønekyllingernes.
En hønekylling har en mørkere brunlig dunfarve med en tydelig ”chipmunk”-stribe ned langs ryggen. Generelt er de mere ensartede i farvetegningen.
Varianter af Bielefelder høns
Bielefelder er især kendt for deres smukke farver kaldet crele – en kombination af rødt/gulligt, brunt, sort og båndede mønstre. Høner og haner kan variere lidt i farven som de fleste andre hønseracer. De har desuden en enkelt kam – hanerne en mere markeret rød kam. Deres ben er gule og uden fjer.
Vægt
- Hanerne vejer omkring 3,5-4 kg og høner omkring 3 kg
Æg
Bielefelder er en god stabil æglæggende høne med lidt over 200 æg om året. Æggene har en fin lysebrun farve.
- Æggene vejer ca. 65 gram
