Rosenbud - Alt til hobbyhøns
Det siger andre om Rosenbud
Ny med høns?
Hvad skal jeg gå efter hvis jeg endnu ikke har haft høns før?
Disse tre produkter får dig hurtigt i gang med at blive hønseholder og gøre det til en realitet med høns i haven.
Artikler: Tips om høns
Regler for høns i haven
Når beslutningen om høns i haven er taget, kommer alle spørgsmålene. Hvad skal jeg være opmærksom på?...
Guide: Fodring & vanding
Høns i haven er skønt, men hvis du er ny med høns i haven, kan der være en række praktiske spørgsmål...
Regler for salg af æg
I Danmark er det heldigvis blevet lovligt for os have-hønseholdere at sælge vores æg. Der er nogle få regler for salg...
Rosenbud: Alt til høns og fjerkræ
Igennem mange år har jeg, Vibeke, haft høns i sin have og har altid haft øje for hvad der kunne gøre hønseholdet lettere, kønnere, og mere inspirerende. Kort sagt, alt nyt og spændende bliver indkøbt og testet af mig og de produkter der går gennem nåleøjet er alle funktionelle, robuste, smukke varer, man kan frydes over dagligt.
Rosenbud har altid et varieret udbud af varer ofte samme model i flere forskellige udgaver. Æggebakker i farver var startskuddet til Rosenbud. Jeg ville så gerne have lyserøde æggebakker til mine friske æg og kunne ikke finde dem i nogen forretninger. Efter ihærdig søgen blev de købt hjem og da mange andre også viste interesse i smukke farvede æggebakker, var der hurtigt en butik i gang.
Mange undrer sig over navnet Rosenbud, men det stammer fra min barndom, hvor man kunne købe små søde dukker fra USA, de hed Rosebud, men det kunne små danske piger ikke forholde sig til, og de hed Rosenbud dukker blandt legekammeraterne.
Jeg elskede de små dukker og al det spændende tilbehør man kunne købe til dem, så det var nærliggende at overføre navnet til en hønsebutik, hvor man kan købe spændende udstyr til sig selv og sine høns, når man nu holder så meget af høns i haven. Rosenbud er startet i 2012, men først i november 2014 kom der webshop til.
Automatisk hønselemsåbner
Oplev fordelene
Automatik løser nemt alle dine åbne/lukke problemer med hønsene. Du kan nu sove længe uden at skulle op og lukke høns ud. Automatik til din hønselem åbner og lukker enten på klokkeslæt eller ved hjælp af lyset.
Hønseting til huset
Høns i haven er dejlige, og høns i huset byder på alle de ting med høns på, som slet ikke er til at undvære. Her findes den uundværlige æggekarrusel eller Egg Skelter som den hedder på engelsk.
I den kan man opbevare sine flotte friske æg på køkkenbordet, så alle kan se dem. Æggekarrusellen er opfundet af en landbrugssmed, der ikke kunne finde på en julegave til sin kone. Han ville så gerne give hende noget helt specielt og noget som ingen andre havde. Hans kone var meget glad for sine høns og det skulle være en gave der både kunne fryde øjet, men også være praktisk.
Han tænkte og tænkte og pludselig en dag, da han stod på værkstedet med nogle stumper jern - kom ideen. Og så var æggekarrusellen født, det er mange år siden og i dag findes den i et utal af farver og til både store og små hønseæg.
Æggebakker i farver, fordi det er en flot måde, at præsenterer sine æg på, og en gave der altid vækker begejstring, er 6 frisklagte æg i en smuk bakke med en sløjfe omkring. Hos Rosenbud finder du æggebakker i mange farver til 4 og 6 æg. Her er også æggebakker fremstillet specielt til æg fra dværghøns.
Hønseskilte – skilte med alle mulige motiver fra hønseverden. Genoptryk af antikke emaljeskilte i patineret metal, træskilte og skilte i vejrbestandig polymerer. Her findes skilte tegnet og trykt af kunstnere og mange af dem er unikke og findes kun i få eksemplarer. Skilte fra hele verden, men også skilte produceret i Danmark med dansk tekst.
Tilbehør til høns
Alt til høns: Et stort udvalg af praktiske foder og vandbeholdere.
Rosenbuds spildfrie foderautomat til høns er en super genial opfindelse, der gør det muligt at have foder til flere dage i automaten - op til 20 kg - og udformningen gør det svært for hønsene at skrabe foder ud på jorden og at den monteres hængende på en væg eller trådnet gør det svært for rotter og andre dyr at nå foderet. Rosenbuds spildfrie foderautomat har en regnhætte monteret, så foderet er beskyttet mod regn og andet oppefra.
Jeg, Vibeke, har testet mange drikketrug til høns gennem tiderne og mange er meget besværlige at bruge. Derfor har Rosenbud nu et udvalg af praktiske, nemme at rengøre og fylde drikkespande og vandautomater til høns.
Rosenbud har også en lille produktion af blåbær og det var til det formål jeg første gang indkøbte de flytbare hønsenet, for om sommeren, når bærerne modnes er det jo ikke meningen, at de alle skal blive til sund hønsemad. De flytbare hønsenet er guld værd og nu bliver hønsene hvor de skal. De flytbare hønsehegn er geniale til at begrænse hønsenes færden og supernemme at sætte op, flytte rundt og tage ned igen. Så i dag er min køkkenhave og rosenbede lukket land for høns om sommeren, mens de om vinteren er frit tilgængelige, så hønsene kan få lov at mæske sig med forskellige ukrudtsfrø og snegleæg.
Høns skal holdes aktive og til det har Rosebud et godt forslag til forskellige aktiveringsmuligheder. En praktisk foderspiral, som kan fyldes med alt fra majskolber til salathoveder, holder foder rent og tørt og væk fra jorden.
Kosttilskud til høns, så dine høns både får udfordringer, men også et sundt urte- og mineraltilskud.
Hvis du vil træne eller lege med dine høns, er melorme et hit. Start med at give dem melorme i melormebeholderen, den er sådan udformet at melormene selv kravler ud i langsomt tempo og der bliver melorme til alle i flokken. Melorme er et sundt protein- og mineraltilskud til dine høns.
Blodmider er nogle frygtede små bæster som, hvis man ikke gør noget, kan udsulte en hel hønseflok. Blodmider lever i hønsehuset og kommer frem i mørket, når hønsene sover. De bider sig fast og suger blod fra hønsene. Rosenbud har rovmider til udsættelse i hønsehuset som biologisk bekæmpelse.
I over 30 år har jeg selv holdt høns i haven, og jeg har efterhånden oplevet de fleste udfordringer - og fundet løsninger på dem. Derfor har jeg startet en brevkasse om høns, hvor du kan finde svar på spørgsmål og også selv stille spørgsmål, som jeg skal besvare.
Hønseting til dig
Skal du ud at handle, på arbejde eller en lille weekendtur, har Rosenbud selvfølgelig også tasker i god kvalitet med hønsemotiver.
Smukke, sjove og solide tasker med hønsemotiver fra Reisenthel – De har lavet en special edition (begrænset antal) med hønsemotiver. Reisenthel er jo kendt for deres kvalitet og designmæssige funktionalitet og det er dem der kom først, med de smukke indkøbskurve, som alle jo kender.
Tasker til alle formål og så med hønsemotiver på. Her er de gode gedigne kvalitetstasker fra Reisenthel – og nu har de har levet en speciel edition med hønsemotiver. Tasker med høns, Det må man eje, hvis man holder af høns i haven.
Bøger om høns kan være ren hyggelæsning for den erfarne hønseholder, men absolut også berigende læsning for både nybegynder som erfaren. De bøger Rosenbud har valgt at have giver grundig vejledning og introduktion i hønsehold for havefolket.
Køkkenudstyr til os der holder af høns er et udvalg af smukke, sjove og praktiske ting til køkkenet. En flot køkkenrulleholder med en galende hane på toppen, fine søde kyllingekageforme, alt har selvfølgelig noget med høns at gøre.
Pynt med høns på, dejlige sjove og specielle hønseting. Dørklokke i støbejern, dørmåtter med hønsemotiver, bordur med hane, hønselysspil til fyrfadslys og meget andet pynt til ethvert hønsehjem.
Jul, pinse og påske, her er hønsedekorationer til alle højtider. Her finder du alle de herlige hønseting, du ikke vidste du manglede eller gaven til hønseejeren. Kig ind og lad dig friste af pynt med høns på.
Kunst og høns er en samling af forskellige kunstneres forhold til høns. Anni Gamborg og Anni Hudock, som begge bruger livet med høns som motiv i deres virke.
Her er vejrbestandige skilte, fantasifulde kort og smukke akvareller trykt på kort med hønsemotiver.
Dæk bord med hønsedesign giver inspiration og nytænkning til et flot bord. Her finder du gode og brugbare ting til dit hjem, alle med inspiration fra høns.
Rosenbud har æggebæger i mange variationer, for eks. en æggepude, hvor alle størrelser af æg står stabilt - lige fra de små æg fra dværghøns til store hønseæg, så nu kan du servere æg i alle størrelser.
Har du tænkt på at æggekarusellen også kan bruges på frokostbordet med hårdkogte æg i? Krus, kopper, kander, tallerkner og fade alle med pift af høns.
Smukke dobbelte kort med hønsemotiver til enhver lejlighed, alle kort med kuvert. Danske akvareller trykt på kort.Moderne kunstkort i pink med høns på. Engelske antikke akvareller genoptrykt på kort.
Rosenbud har fået genoptrykt kort med hønsemotiver fra gamle engelske akvarel malerier, der viser høns i mange racer og farver. De engelske akvarelkort er dobbelte, i A5 størrelse og der medfølger en flot kuvert.
Her findes mange smukke kort med høns på og har motiver med næsten alle hønseracer, både kendte men også mindre kendte hønseracer. De er en fin gennemgang af udviklingen af forskellige racehøns.
Liv i haven
Minigarden er verdens måske mest udbredte system til plantevægge.
Ved at udnytte pladsen i højden opnår du mange fordele:• Du får plads til mange flere planter på et lille areal
• Planterne er udenfor rækkevidde af snegle, kæledyr og små pilfingre
• Nyd duften og synet af blomster i øjenhøjde – og pluk afgrøder uden at belaste ryggen.
• Du kan flytte din krydderurtehave indendørs om vinteren og ud i drivhuset i det tidlige forår
Prøv 1 m2 krydderurtehave, komplet med drypvandingsanlæg. Pluk friske krydderurter ved grillen, dyrk en levende salatbar tæt på havebordet eller lav et lækkert vægmonteret jordbærbed, som er udenfor rækkevidde af kæledyr, dræbersnegle og andet. Du vil opleve at du kan høste overraskende store mængder af bær og grøntsager fra din lodrette have.